Whisky Glas

This page in English.



HVORDAN SMAGES WHISKY - AROMA OG HVORDAN NYDES EN WHISKY.



Hvordan drikkes og smages whisky og hvordan lærer man at kende forskel. (Af Gregers Inoue)

Mange mennesker har prøvet at beskrive de forskellige typer af whisky.
Charles MacLean har lavet et smags/Aroma hjul andre har forsøgt at forske i og splitte de forskellige smage op i basis enheder men...
Hvorfor er det så svært at dokumenterer forskellen :

Den menneskelige tunge har 4 basis sanser :
Sød - Salt - Sur og Bitter
Smagssanserne er hovedsageligt placeret i tungens papiller som er placeret på selve tungens overflade
Smagssanserne på forskellige steder på tungen reagerer forskelligt på en af de fire forskellige basissmage - Sød salt sur og bitter.
Kombinationen af disse fire basissmage og andre stimuli fra foreksempel dufte gør det muligt at "smage" mange flere sofistikerede smage.

Smagssansernes regioner på tungen er placeret på forskellige stæder af tungen. Den forreste del af tungen er særlig følsom over for søde smage, den næste del af tungen sanser de mere saltede smage, midten og siden af tungen reagerer på de mere sure smage og bitter smag er særlig knyttet til papillerne på den bagerste del af tungen.

Når en substans som foreksempel whisky blandes med spyt reagerer cellerne og starter en nerve impuls til hjernen.
Smagsløg / reptors dør men bliver konstant udskiftet.

Menneskets duftesans er meget mere følsom end smagsløgene og næsen kan faktisk sanse og dufte mere end 10.000 forskellige dufte.
Duftesansen mindskes når man bliver ældre (og fornyes ikke som smagsløgene) - hvorfor børn ofte er meget bedre til at skelne dufte end voksne.
Ud over at advarer om farer ved røg gas og dampe bidrager duftesanserne væsentlig til vores opfattelse af hvordan noget smager.

Variationen af hvordan vi (mennesket) opfanger smag (dufte) er forskellig fra person til person - og at give en nøjagtig beskrivelse af hvordan smagsreaktionerne registreres ved kombinationen af de 4 basissanser sammen med hvordan man opfatter de mere end 10.000 duftenuancer ud fra en enkelt persons evne til at kende forskel varierer.

Netop en af whiskiens forcer er at der mere eller mindre ikke findes to mærker der smager ens eller opfattes ens af to personer.
Måske er en whisky lavet fra en vandkilde som afgiver smag til selve vandet som igen har fået smag fra en mark med eng og græs.
Kornet til produktionen af whisky har måske groet i ler og muld jord i en bakkedal som får sit vand fra en bjergside med vilde blomster.
Måske er kornet tørret med varme og røg fra strå fra anden kilde og kul lavet af eg.
og yderligere har whiskien måske lageret på sherryfade lavet af teaktræ som optager salte og dis fra havet.
Blander man alle disse nuancer smage og dufte i et ubekendt blandingsforhold fortæller lidt om hvorfor man ikke bare sætter nogle smage på en whisky.

Vi (og derved ikke sagt at du skal) foretrækker at smage på en whisky i følgende rækkefølge. :
1.: Direkte fra flasken og i stuetemperatur : \L\10 grader) - og først dufte til whiskien.
2.: Hvis akloholen er for dominerende/kraftig - Stikker i næsen : \L\1g. en cask strength), tilføjer vi muligvis lidt kildevand (men pas på - vand har også smag.)
Nogle whisky entusiaster (som foreksempel Mr. Michael Jackson) hævder at man ved at adderer vand fremhæver aromaen i en whisky.
3.: Is vil ydermere nedbringe de dominerende og kraftige dufte og smage - som foreksempel alkohol men også yderlige nedsætte dine smagsløg da kulde får tungens papiller til at trække sig sammen og derved nedsætte dine smagslæg.
(Nogle ynder at bruge sten som har været i fryseren for derved at undgå at isen/vandet afgiver smag til whiskien.

Vi vil ikke fortælle dig hvordan du skal drikke / smage din whisky - Hvis du kan lide din whisky som du endnu engang drikker den og det tilfredsstiller dine smagsløg er det den rigtige måde for dig at drikke den.
En skotte drikker næsten ALDRIG whisky uden vand, men de har jo også den fordel at de er tæt på den vandkilde som også er blevet brugt i selve fremstillingen af whiskien, og så priviligerede er vi jo desværre ikke i Danmark. Dog vil en skotte ikke se "skævt" til dig men undre sig hvis du drikker whiskies uden vand. Så længe du nyder din whisky har den opfyldt sit primære formål og dette accepterer de fuldt ud.

En anden 'sjov' ting omkring smag og duft er også omgivelserne og dit humør (Drink f.eks. ikke hvis du er i sprituelt humør:-). Men en røget whisky supperer godt hvis du har ro og f.eks. sidder og nyder fuldmånen. En sød kunne passe godt til godt og fest humør.
Dit humør ville kunne påvirke dine sanser og derfor vil man kunne opleve at en og samme whisky smager forskelligt alt efter tidspunkt og ens jumør.
Mange foretrækker en røget eller saltet whisky med en lang eftersmag og aroma ved sengetid eller efter et godt aftenmåltid.
De sødere whiskies er (selvfølgeligt) anbefalet sammen med f.eks. desserten.

Vi kan kun give vores smagsnotater med vores meninger om smag duft og de er muligvis forskelige fra dine meninger.

Hvad kan du så lide - Som ny whisky drikker / nyder bør man nok prøve nogle af de mange forskellige typer og mærker whisky - inden man bestemmer sig for nogle favorit whiskier - (Vi tester stadig) - En lidt billigere måde at smage de mange forskellige typer er f.eks. ved at købe miniature flasker - ved at købe whisky i en butik eller bar / bodega, eller ved at melde sig ind i en forening.
Når man så har fundet sig et område eller en type whisky, ønsker man måske at vide mere om de forskellige whiskies og så er der masser af inspiration at hente i en bog om whisky.

Der er dog EN ting som ikke slår noget som helst og det er at NYDE whiskien på dens oprindelsessted. Besøger man et destilleri og får sig en smagsprøve giver omgivelserne det rigtige humør, duften fra destilleriet supplerer og "pirrer" ens smagsløg. Har du fået en forkærlighed for whisky, ja så må du simpelthen ikke gå i graven uden at have prøvet dette først.


(Det meste af denne sektion er også oversat til Engelsk)

GLASSET OG BETYDNINGEN AF DETTE.

Er man lidt kendt i whiskiens miljø har man måske set de lidt tulipan formede whisky smagsglas.
Selve formen minder lidt om et champagne eller vin glas. Nogle har streger på !
Formen har det primære formål at samle whiskiens aroma øverst i glasset.
Der er ikke megen ide i at ilte en whisky i glasset som f.eks. vin, det vil måske dæmpe lidt på spritten men derimod vil noget af aromaen også forsvinde.
Whisky smagsglas kan være svære at få fat i men vi har da set dem flere steder. F.eks. hos Juuls ! eller via internettet Loch fynes Whiskies.
Desuden sælger mange "kendte mærker" små kits hvor der f.eks. er nogle forskellige aftapninger fra deres mærke sammen med smagsglas.
Hvis man ønsker kan man dog godt bruge et lille vin eller champagne glas der giver nogenlunde samme effekt.

På smagsglas kan det ske at der er streger hvor man forsøger at angive hvor meget whisky der skal i og derefter hvor meget vand der skal blandes i. (Irish coffee glas ses også med dette princip.)
Her mener de fleste af os at det er op til den enkelte at bestemme blandingsforholdet (Hvis man da vil have vand i sin whisky.)
Igen vi er alle forskellige så vi vil ikke blande os i hvordan netop du skal gøre, find et forhold der passer til den whisky der endnu engang har fundet vej til glasset og alt efter hvilken vand du benytter.

En ulempe med disse glas er at mange af dem er så smalle i toppen at man ikke kan få næsen ordentligt ned i glasset :-)
De kan være lidt kiksede at sidde med hvis man ønsker at sidde med glasset og "hygge".
Vi er lidt fortabt i Royal Copenhagen's store drinksglas, de har en solid bund og vægten samt formen supplerer en god whisky godt.
Er du til whisky i en kaffekop, krus eller et snapseglas og gør det at du får en god oplevelse - ja så bliv du ved med det.



TILBEHØR TIL DIN WHISKY.

Mange spørger om vi kan anbefale særlig tilbehør til whisky. (Som f.eks. ost skulle være godt til vin.)
Ja - vi kan sige at man bør holde sig fra ting der har kraftig smag. (Som f.eks. hvidløgs/chilli chips.)
Saltstænger, peanuts eller popcorn har vi gode erfaringer med, men derved ikke sagt at de er bedst.
Chips uden "kraftig" smag måske let saltet som giver den effekt at de pirrer tungens og næsens sanser.
Ellers kan vi da klart anbefale kilde VAND som er en god neutralisator.
Er man gået om bord i malt whisky ja så er det faktisk ikke helt ved siden af at supplerer med en god almindelig dansk øl.
Fremstillingsprocessen af øl minder faktisk lidt om starten på produktion af whisky.
Der benyttes korn i begge produkter og de indeholder begge alkohol.
Inden man destillerer en whisky så har man faktisk noget der ligner øl, men pas på for hvis den ene whisky bliver suppleret op med en øl og man inden aftenen er gået har fået sig en 5-10 whiskies, ja så har vores erfaringer vist at man har en god risiko for også at få et problem med at finde hjem igen.


Til slut vil vi lige tilføje lidt info på et spørgsmål vi ofte modtager.
Nej en whisky ændre sig ikke medens den ligger på flaske.
Alderen på flaske angiver hvorlænge den har ligget på fade, hvornår den er aftappet m.v. og så snart en whisky kommer på flaske er det SLUT med at den ændre karakter.
Hvis den ellers ikke har været udsat for ekstrem varme eller kulde vil alkohol sørge for at bakterier bliver dræbt og whiskien kan sagtens drikkes selv efter at den har ligget 30 år på en flaske.

Slainte (Skål) og god fornøjelse !


LINKS..........to other sites about tasting whisky or related web pages.
URL : None at present time.


Home
WhiskyLinks
WhiskyShops
WhiskyIndex
WhiskyStills
WhiskyBooks
About Whisky
News
Jokes
Test
ContactForm

AWA - Alternative Whisky Academy is a private, none-commercial, no-profit, none-selling whisky society.

http://www.awa.dk Site made by
www.awa.dk (Alternative Whisky Academy)