Description
Bornholmsk Whisky nr 1
Den 8. maj 2009 kl. 13 startede salget af de første flasker af dette unikke produkt.
WHISKY - FRA BORNHOLM, Danmarks første Whisky i nyere tid
I december 2005 blev maltbyg mæsket, og gæret. Derefter destilleret to gange i potdestillationsapparatet.
Den 27. december 2005 blev den sat på fransk egefad, som forinden havde lagret Bornholmsk rødvin fra rondodruen.
Nu er der gået tre år, og så må produktet kaldes ved navn - WHISKY.
Resultatet er en bornholmsk helt egenproduceret maltwhisky, som er let ravfarvet. Smagen er let og elegant - en blanding af træ, malt og en anelse røg.
Der er tappet 400 flasker med ½ liter i hver. Alc 43%. Flaskerne er nummererede.